Hvad står S'et i S-tog for?
Svar: Der er lidt tvivl om det står for Strøm eller Stram-køreplan. Strøm, fordi de første S-toge kom fra tyskland, hvor de hed Strom-Zug. Stram, fordi det var første gang at toge i Danmark kørte på faste minutslag, som f.eks. 16, 36 og 56 i hver time.

Hvad står tallet i torx skruetrækker for som f.eks. T15, T20, T25?
Svar: Efter opslag på nettet, hvor jeg fik det indtryk, at det drejede sig om kærvstørrelsen, ringede jeg til et par forhandlere, der talte om tværmål. En af dem henviste mig til Johnny i Middelfart, der fremstiller dem. Hans svar var: Tallet betyder ingenting. Det er bare international standard, der er indikation af størrelsen. (Hvis det var størrelse, måtter det være tiendedele, men det var det ikke).

Hvorfor hedder den hullede si til f.eks. pasta et dørslag?
Svar: Citat fra Dansk etymologisk Ordbog:
Dørslag - et ”hulstempel; sigte”; lån fra nty. Durkslag – gennemslag dvs. apparat, hvormed man slår hul, eller hvorigennem man slår noget.